Morgenmad
Forkæl dig selv og dine medrejsende med en fantastisk morgen lige ned til vandet. På Høfde4 serverer vi en forfriskende morgenbuffet med lækre specialiteter, som du kan nyde i vores smukke rammer. På varme sommerdage får I Vesterhavet som baggrundsmusik fra terrassen, mens I kan varme jer ved pejsen på de køligere dage. Læs mere om buffeten herunder og book jeres morgenmad allerede i dag.
Lækre råvarer og godt håndværk
Vores kokke står tidligt op for at sørge for den bedste madoplevelse til jer. I kan se frem til et klassisk morgenbord med blandt andet: pålæg, oste, marmelader, hjemmelavet leverpostej, æg, pølser, bacon og selvfølgelig hjemmebagte boller og rugbrød. Yderligere finder I kaffe, te, appelsin- og æblejuice og ingefærshots i buffeten. Sagt med andre ord; I kommer ikke til at gå sultne fra vores morgenmad.
Den perfekte kombination ..
.. må være et luksusophold i vores feriepark og lækker morgenmad til at starte dagen på. Hos Hvidbjerg Strand Feriepark tilbyder vi en lang række af overnatningsmuligheder, der taler til alle - og uanset om du er kommet kørende i autocamperen, eller du bor i en af vores strandvillaer, så er morgenmad på Høfde4 altid en god idé og altid lige ved siden af.
Ikke gæst i ferieparken?
Fortvivl ikke - du kan altid booke vores morgenbuffet, uanset om du bor i vores feriepark eller ej. Hvem ved, måske bliver du fristet til en ferie hos os, mens du nyder udsigten over Hvidbjerg Strand med din morgenkaffe?
Book bord
Er I blevet fristet til at prøve vores morgenmad?
Reserver på tlf. +45 75 27 90 89